Samarbejde mellem Århus Universitet Hospital og to hospitaler i Shanghai.

Samarbejde mellem Århus Universitet Hospital og to hospitaler i Shanghai.Sundhedsdirektør Leif Vestergaard fra Region Midtjylland har netop underskrevet et ’Memorandum of Understandning’ mellem AUH og Hua Shan og YueYang hospitalerne i Shanghai. Aftalen er trådt i kraft på baggrund af flere besøg i Shanghai af embedsmænd og politikere fra Region Midtjylland og det tidligere Århus Amt – og senest af specialister fra Århus Universitet Hospital og Region Midtjylland i marts 2009. Besøget af specialisterne i marts førte til en fælles identifikation af følgende konkrete samarbejdsområder inden for neuro-området:

  • Neurokirurgisk ophold på Huashan af læge(r) fra AUH.
  • PET forskningsophold på AUH af læge(r) fra Hua Shan Hospital.
  • Forskningssamarbejde vedr. epilepsi/neurologi.
  • Komparativt studie på Hammel Neurocenter om hvorvidt akupunktur kan afhjælpe spasticitet.
  • Træningsforløb for kinesiske sygeplejersker på AUH.

De første samarbejdsprojekter igangsættes inden udgangen af 2009.