Aktiviteter og målgrupper
Repræsentationskontorets målgrupper er:
- Regionens virksomheder, erhvervsfremme- og netværksorganisationer, offentlige, uddannelses- og forskningsmæssige institutioner, der har eller vil igangsætte projekter, og hvor eksempelvis formidling af kontakt til Shanghais bystyre kan gøre en forskel.
- Kontoret rådgiver som udgangspunkt ikke enkeltstående virksomheder om outsourcing, etablering, markedsanalyser osv. Sådanne henvendelser henvises til det danske Generalkonsulat eller det danske Innovationscenter i Shanghai.
- Alle henvendelser vil blive vurderet i henhold til deres perspektiver for regional udvikling, herunder i relation til den overordnede strategi for Region Midtjylland.
Repræsentationskontorets opgaver:
- Vedligeholde, pleje og udbygge samarbejdet med bystyret i Shanghai.
- Markedsføre Region Midtjylland og Århus Kommune
- Medarrangør af politiske og virksomhedsmæssige delegationsbesøg i både Kina og Region Midtjylland.
- Formidle projekter for kinesiske samarbejdspartnere på vegne af midtjyske projektpartnere eller ’åbne døre’ for, at sådanne møder kan finde sted mellem projektpartnerne selv.
- Videreformidle information om konferencer, trends, samarbejdsmuligheder mv. i Shanghai området til midtjydske aktører.



